Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Regioner og kommuner har også ansvar for skadeligt medicinsk udstyr

SVAR: Regionerne og kommunerne skal tage et ansvar, når de indkøber sådanne produkter og overveje, hvad de kan gøre for at sikre, at de patienter og andre borgere, som er afhængige af at kunne anvende produkterne, ikke udsættes for en unødig sundhedsrisiko – indtil der eventuelt måtte komme ny lovgivning på området.

Vestager afviser at ændre reglerne om det kommunale tilsyn

SVAR: Jeg har fuld tillid til, at kommunernes overholdelse af god forvaltningsskik påses mest hensigtsmæssigt af Folketingets Ombudsmand i overensstemmelsemed den kompetencefordeling, der er i dag. Jeg finder derfor ikke grundlag for at ændre reglerne om det kommunale tilsyn.

Carsten Hansen sætter ord på sit virke

SVAR: Min indsats består bla. i at synliggøre landdistrikternes potentiale inden for en række områder som blandt andet omfatter turisme, grøn energi, specialiserede fødevarer, mv. Jeg vil udbrede viden om lokalt forankrede projekter, der har givet vækst og beskæftigelse, så beboere, erhvervsfolk og ildsjæle fra andre landdistrikter kan blive inspireret til og vejledt om gennemførelse af lignende initiativer.

Minister: VK udsultede den offentlige transport i yderområderne

SVAR: Den forrige regering har haft ansvaret for at varetage de sidste 10 års prioritering af midler til offentlig transport. Denne prioritering har medvirket til at udsulte den offentlige transport i yderområderne. Denne regering har omvendt valgt at opprioritere området og afsat 1 mia. kr. til udbygning af den offentlige transport.

Hækkerup kigger gerne på tværs af kommunegrænser

SVAR: At der er kommuner, der vælger at hjemtage børn og unge til andre tilbud i eller uden for kommunen behøver ikke i sig selv at være et problem, hvis det er udtryk for, at nye og bedre løsninger tages i brug. Men jeg vil igen gerne understrege, at det er afgørende, at barnets behov for støtte er i centrum i sådanne afgørelser.

Kommunalbestyrelser udpeger medlemmer til forsyningsselskabers bestyrelser

SVAR: Ved kommunalbestyrelsens udpegning af medlemmer til bestyrelsen i sådanne kommunale selskaber bør dette ske således, at bestyrelsen har de nødvendige kompetencer i forhold til selskabets karakter og aktuelle situation. Beslutningen skal i øvrigt være sagligt begrundet.