Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon redegør for regeringens forsigtighedsprincip

SVAR: Forsigtighedsprincippet indebærer ikke noget krav om, at et givet forslag, der øger udgifterne eller nedsætter skatterne, skal finansieres krone-for-krone inden for det samme år, forklarer finansminister Bjarne Corydon (S) i et svar til Venstres Mads Rørvig.

Vilhelmsen imødekommer kritik af manglende børneinddragelse

SVAR: Ifølge Ankestyrelsen inddrages to ud af fem anbragte børn ikke i deres egen sag, selv om loven kræver det. Socialminister Annette Vilhelmsen mener, at inddragelse af børn og unge bør være helt centralt i kommunernes sagsbehandling. Hvad hun vil gøre ved tallene fremgår imidlertid ikke.

Vilhelmsen: Frivillig-udspil forventes stadig i år

SVAR: Den tidligere social- og integrationsminister lovede i maj 2013 at der før sommerferien ville komme et udspil om at gøre det lettere at være frivillig i Danmark. Det er endnu ikke kommet, men den nuværende minister, Annette Vilhelmsen (SF) forsikrer, at udspillet stadig forventes lanceret i år.

Vestager om KORA-kritik: Ikke mit bord

SVAR: Venstre har undret sig over, at KORA's rapport om de danske kommuners serviceniveau og produktivitet fra juni i år ikke indeholdt oplysninger om de enkelte kommuners niveau. Men økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil ikke blande sig. KORA er nemlig en uafhængig statslig institution.

Corydon: Det mener jeg med konkurrencestaten

SVAR: Ifølge finansminister Bjarne Corydon refererer begrebet "konkurrencestaten" til den realitet, at stater i en stadig mere globaliseret økonomi agerer i konkurrence med andre stater om at sikre beskæftigelse, investeringer, vækst og velstand. Det kommer blandt andet til udtryk i regeringens satsninger på forskning, uddannelse og infrastruktur samt Vækstplan DK, reformerne af kontanthjælp, SU, skat, førtidspension og fleksjob samt folkeskolereformen.

Carsten Hansen: Allerede fine muligheder for demensboliger

SVAR: Dansk Folkeparti har foreslået, at der for fremtiden skal højde for boliger til demente i kommunale byggerier af ældreboliger. Men der er allerede gode muligheder for at sikre en hensigtsmæssig indretning af demensboliger, mener boligminister Carsten Hansen (S).