Minister: Skattely har konsekvenser ift. offentlige udbud
SVAR: Der indgår ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i Skattelypakken tiltag på udbudsområdet, der skal sikre en styrket indsats mod skattely. Det følger således af aftalen, at det skal indgå i den kommende danske udbudslov, at det skal være muligt for offentlige ordregivere at udelukke virksomheder, der har gæld til det offentlige pga. skatteunddragelse, fra at deltage i udbud.