Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hækkerup forholder sig til Altinget-artikel

SVAR: Den samlede ramme for de kommunale serviceudgifter er uændret i 2012 i forhold til 2011. Inden for den ramme er det op til en lokalpolitisk prioritering at fordele ressourcerne mellem de forskellige velfærdsområder, og det er klart, at kommunerne skal foretage denne prioritering inden for lovens rammer, så alle borgere, får den hjælp, de inden for loven har krav på.

Frederiksen vil nedbringe sagsbehandlingstiden på de kommunale jobcentre

SVAR: 93 procent af sygedagpengemodtagerne får deres opfølgning til tiden. Jeg mener alligevel, at der er plads til forbedringer. I forbindelse med den kommende afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge er der derfor nedsat et tværministerielt udvalg, der også skal se på, hvordan indsatsen på området kan styrkes.

Regeringen vil indgå aftale med KL om mere konkurrenceudsættelse

SVAR: Regeringen ønsker at udbygge og udvikle offentlig-privat samarbejde. Regeringen vil derfor søge at indgå aftale med KL om konkurrenceudsættelse i kommunerne. Aftalen skal bl.a. være med til at fremme offentlig-privat samarbejde og innovation.Den konkrete udformning af en sådan aftale må bero på de nærmere forhandlinger med KL.

Sådan vil Carsten Hansen dæmme op for udsættelser

SVAR: Der lægges op til forsøg i tæt samarbejde med kommunen, så chancen for at hjælpen kommer tids nok, forbedres. Af satspuljen for 2012 er der således afsat yderligere 40 mio. kr. over 4 år til igangsættelse at endnu flere forsøg med personlige og opsøgende rådgivning for at hjælpe udsættelsestruede lejere.

Lidegaard: Affald skal genanvendes

SVAR: I affaldspolitiken indgår en prioritering af tiltag, hvorved vi som udgangspunkt skal forsøge at undgå affaldsproduktion og det affald, der alligevel produceres, skal i videst muligt omfang genanvendes eller udnyttes til nye produkter.

Regeringen har fod på sundhedsskadelige bygninger

SVAR: Hvis der er tale om en akut sundhedsfarlig situation, skal kommunalbestyrelsen reagere straks. Hvis den ikke gør det, overtræder den lovgivningen. Byfornyelsesloven er således udformet, så den sikrer, at kommunalbestyrelsen kan handle så hurtigt, som den konkrete situation kræver det.

Minister forsvarer Vordingborg Kommune i frednings-sag

SVAR: Der er således ikke tale om, at kommunen som anført har anvendt 5 måneder på at behandle ansøgningen. Der skal værnes om vore naturfredninger, så vi bevarer de fredede områder med deres store landskabelige og naturmæssige kvaliteter.

Hækkerup redegør for it-satsning på det sociale område

SVAR: På det sociale område, kan jeg oplyse, at der med satspuljeaftalen 2012 afsættes 28 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen for at skabe lige muligheder for, at alle borgere kan fungere i det digitale samfund. Heraf afsættes der 20 mio. kr. til en målrettet styrkelse af ældre borgeres digitale færdigheder.