Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon redegør for offentlige it-systemer

SVAR: Den seneste statusopgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en række af statens it-projekter er forsinkede, fordyrede og at et enkelt projekt tillige ikke forventer at opnå alle gevinster. Det er de ansvarlige myndigheders ansvar at håndtere de identificerede udfordringer, siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Regeringen opmærksom på fald i IT-parathed

SVAR: Danmark er på blot to år faldet fra en 4. til en 13. plads i World Economic Forums opgørelse over IT-parathed. Det er regeringen opmærksom på, forklarer finansminister Bjarne Corydon (S). Man har allerede taget en række tiltag for at skabe de bedst mulige rammer for at fremme den digitale vækst, lyder det supplerende fra ministeren.

Brosbøl forklarer reglerne for kommunernes affaldssystem

SVAR: Det danske affaldssystem er ifølge miljøministeren indrettet således, at der gives så vide rammer som muligt til kommunerne til indenfor de nationalt fastsatte rammer at tilrettelægge det bedst mulige lokale affaldssystem. Det skal blandt andet sikre et system lokalt, som er bedst tilpasset til de lokale ønsker og behov.

Corydon forsinket med svar om Konservatives vækstudspil

SVAR: Jesper Petersen (S) havde bedt finansministeren vurdere vækstprocenten i det offentlige forbrug som følge af Det Konservative Folkepartis vækstudspil: ”Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger”. Ministeren har dog måtte udskyde svaret.

Corydon forklarer uddannelsesniveauets betydning for de offentlige finanser

SVAR: En stigning i det gennemsnitlige uddannelsesniveau i den private sektor uden en tilsvarende stigning i den offentlige sektor vil ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) ikke forbedre de offentlige finanser i forhold til en situation, hvor det gennemsnitlige uddannelsesniveau stiger lige meget i de to sektorer.

Carsten Hansen forsvarer nedrivningsregler

SVAR: Byfornyelsesloven giver blandt andet ejere af bygninger mulighed for at søge om tilskud til nedrivning af nedslidte bygninger. I tilfælde hvor huse f.eks. er blevet forladt og er så faldefærdige, at de skæmmer et helt lokalområde, giver lovgivningen ifølge boligministeren kommunerne en række gode værktøjer til at imødekomme de bygningsmæssige og boligsociale udfordringer.

Corydon: Staten skal ikke gå efter at fyre seniorer

SVAR: Kravet om saglighed og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder indebærer ifølge finansminister Bjarne Corydon (S), at ansættelsesmyndigheden ikke må lægge vægt på alder, når det skal vurderes, hvilke medarbejdere institutionen bedst kan undvære i den fremtidige opgaveløsning.

Finansministeren sætter tal på udviklingen i den statslige beskæftigelse

SVAR: Finansministeren redegør her for udviklingen i den statslige beskæftigelse år for år siden 2007 fordelt på ministerier, styrelser og institutioner under ministerierne. Ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik har beskæftigelsen i staten været stigende i perioden 2007-2013.