Østergaard svarer om moms på frivillige indsamlinger
SVAR: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) redegør her for, hvorfor kommunerne skal betale moms af penge, de har fået af frivillige borgere og foreninger.
Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget
SVAR: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) redegør her for, hvorfor kommunerne skal betale moms af penge, de har fået af frivillige borgere og foreninger.
SVAR: Ifølge beskæftigelsesministeren er der ikke to politiske indgreb i overenskomstforhandlinger, der er identiske, og han er ikke bekendt med, at der tidligere er lavet lovindgreb inden for det offentlige med et tilsvarende indhold som i lov nr. 409 af 26. april 2013.
SVAR: Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet ophæves med udmøntningen af Finanslovsaftalen for 2015 med virkning fra den 1. januar 2016. Ligesom 2014 bliver 2015 et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet har halv virkning.
SVAR: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) forklarer til Udvalget for Landdistrikter og Øer, at den arbejdsgruppe, som skal analysere, hvordan ø-kommunerne opnår bedre og billigere transport til resten af Danmark, har afholdt 3 møder. Der forventes afholdt yderligere et møde i arbejdsgruppen. Analysen forventes afsluttet inden for tidsfristen, som er 1. marts.
SVAR: Anvendelsen af den digitale kommunikation mellem borgere og det offentlige bliver ifølge finansminister Bjarne Corydon (S fulgt tæt. Han har bedt Digitaliseringsstyrelsen om at tage en dialog med relevante kommuner, KL og Udbetaling Danmark med henblik på at få et samlet billede af eventuelle udfordringer.
SVAR: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) afviser at sætte ord på konkrete serviceområder i kommunerne, hvor der fremadrettet er et særligt stort effektiviseringspotentiale.
SVAR: Der indgår ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i Skattelypakken tiltag på udbudsområdet, der skal sikre en styrket indsats mod skattely. Det følger således af aftalen, at det skal indgå i den kommende danske udbudslov, at det skal være muligt for offentlige ordregivere at udelukke virksomheder, der har gæld til det offentlige pga. skatteunddragelse, fra at deltage i udbud.
SVAR: Finansministeren redegør i et svar til Finansudvalget for udviklingen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse fordelt på COFOG-undergrupper (Classification of the Functions of Government) fra 2011 til 2013. Det gælder derfor blandt andet udviklingen i ansatte indenfor forsvaret, fritid, kultur, religion, sundhedsvæsenet og undervisning.
SVAR: Liberal Alliance vil have undervisningsministeren til at forholde sig til, at kommuner – som eksempelvis Randers Kommune – nedriver lukkede skoler, selvom friskoler i området har tilkendegivet interesse i overtagelse af bygningerne. Men ministeren mener ikke, at staten skal blande sig i, hvordan kommunerne konkret administrerer deres bygningsmasse.
SVAR: Manu Sareen (R) har bedt Aarhus Kommune redegøre for en sag, hvor kommunen angiveligt har opkrævet betaling fra forældre til børn med handicap for anbringelser.