Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Regeringen har slanket den offentlige sektor

SVAR: Ifølge den kvartalsvise opgørelse af den offentlige beskæftigelse i nationalregnskabet er den samlede offentlige beskæftigelse faldet med ca. 13.800 personer fra 3. kvartal 2011 til 4. kvartal 2014, når der korrigeres for sæsonudsving,

Minister om plejehjemsbemanding: Bekymrende

SVAR: Socialministeren kalder det bekymrende, at en række kommuner har plejehjem, hvor nattevagten går alene hele eller dele af natten. Ministeren afventer en undersøgelse af forholdene på landets plejehjem og plejecentre, der blandt andet skal se på bemandingen. Undersøgelsen skal præsenteres for Folketingets partier ultimo september 2015.

Dam Kristensen redegør for forvaltningsakts-regler

SVAR: Hvis en person mod bedre vidende har givet kommunen urigtige oplysninger om sine personlige forhold, hvorved kommunen har truffet en forkert afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, er det ikke udelukket, at en offentlig forvaltning træffer en bebyrdende afgørelse - i form af gensidig forsørgelsespligt - med tilbagevirkende kraft.

Sareen redegør for Ankestyrelsens arbejde med klagesager

SVAR: Ankestyrelsen modtog i 2014 et ekstraordinært stort antal klagesager på bidragsområdet. Styrelsen tilførte flere ressourcer til området i andet halvår af 2014, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har i 2015 været faldende måned for måned, fra 8,7 måneder i januar og februar til 6,9 måneder i marts og 4,5 måneder for de sager, der blev afgjort i de første 10 dage i april.

Corydon: Disse reformer vil vi arbejde for

SVAR: Finansministeren forklarer, at regeringen har som mål at øge BNP med 40 mia. kr. og frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor. Det vil regeringen indfri gennem reformer, der styrker erhvervslivets vilkår og fremmer produktiviteten samt reformer, der sigter mod at få flere ind på arbejdsmarkedet og øger arbejdsudbuddet. Dertil kommer reformer, der skal sikre en bedre organisering af uddannelser og drift af den offentlige sektor

Sareen redegør for kvoteregler for flygtninge

SVAR: Det følger af integrationslovens, at der aftales eller fastsættes kvoter for, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres i henholdsvis de enkelte regioner og kommuner i et givent år. Kvoterne fastsættes ud fra Udlændingestyrelsens skøn over, hvor mange flygtninge der forventes at få opholdstilladelse det pågældende år. Hvis regionerne og kommunerne ikke indgår frivillige aftaler, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne.

Dam Kristensen: Ankestyrelsens afgørelser er endelige

SVAR: Beskæftigelsesministeren slår fast, at Ankestyrelsens afgørelser er endelige, idet Ankestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Når Ankestyrelsen træffer en afgørelse, er den bindende for kommunen. En anmodning om genoptagelse har ikke opsættende virkning.

Corydon: Ved ikke, om klimatilpasning skal inddrages i forhandlinger om kommunal økonomi

SVAR: SF ville vide, om finansministeren har tænkt sig at inddrage klimatilpasning i forhandlingerne om den kommunale økonomi, herunder mulige konsekvenser for de kommunale anlægsrammer. Ministeren kan imidlertid oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget stilling til, hvilke temaer der vil blive inddraget i drøftelserne om den kommunale økonomi for 2016.

Sareen vender tilbage med svar om lægeordineret træning

SVAR: Socialministeren kan endnu ikke bekræfte, om en kommune er forpligtet til at sikre, at borgere, som har lægeordineret træning på grund af handicap, har den nødvendige ledsagelse til rådighed, så borgerne kan deltage i træningen. Til brug ved besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Når denne udtalelse foreligger, vil spørgsmålet blive endeligt besvaret.

Brosbøl forventer nyt om planloven i "foråret 2015"

SVAR: Et udvalg bestående af KL, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter og med Miljøministeriet som formand har sat planloven under lup. Udvalget blev dog ikke færdig den 1. marts 2015 som forudsat. Miljøministeren forventer, at udvalget afleverer sine overvejelser og anbefalinger snarest i foråret 2015.