Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Løhde redegør for ældremilliarden

SVAR:

I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kroner årligt til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Midlerne er i 2014 og 2015 blevet udmøntet som ansøgningspuljer. 8 kommuner har tilbageført en del af deres tilskud fra 2014-puljen. Kommunerne har tilsammen tilbageført i alt 683.688 kr. Der er ikke foretaget en opgørelse i forhold til 2015-puljen, da kommunerne først indsender deres regnskab i begyndelsen af 2016.

Neergaard med omfattende svar om forsørgelse

SVAR:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer bl.a., at der er vejledt korrekt om reglerne for gensidig forsørgelsespligt. Desuden er alle kommuner af styrelsen blevet anmodet om en redegørelse om forvaltningsretlige fejl i kommunens afgørelser om gensidig forsørgelsespligt, hvilket har betydet, kommunerne har gennemgået alle deres sager vedr. gensidig forsørgelsespligt.

 

Ellemann: Manglende sagsbehandling i kommunerne er ikke okay

SVAR:

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) slår fast, at et ønske om besparelser på et område ikke giver en kommune ret til at nægte borgere, der er berettiget til hjælp efter lovgivningen på området, den hjælp de måtte være berettigede til.

 

Minister lover bedre sagsbehandling i børnesager

SVAR:

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil løfte kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. Ministeren er dog af den opfattelse, at de lovændringer, Folketinget har vedtaget, og den vifte af initiativer, der er iværksat af en bred kreds af Folketingets partier, samlet set understøtter kommunernes indsats for at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. Hun har derfor ikke planer om nye initiativer på nuværende tidspunkt. 

 

Claus Hjort: Sådan forhandles der om satspuljen

SVAR:

Forhandlinger om udmøntning af satspuljen for 2016 vil ifølge finansministeren blive gennemført i oktober/november 2015. Regeringen vil forud for forhandlingerne præsentere et samlet prioriteringsoplæg for udmøntning af satspuljen for 2016 samt orientere satspuljepartierne om den nærmere proces for forhandlingerne.