Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon skal redegøre for offentlige it-systemer

SPØRGSMÅL: I forlængelse af samrådet i Beskæftigelsesudvalget om PROASK, skal finansministeren oplyse, om der på det statslige område er andre it-systemer end PROASK, der er under udvikling eller afprøvning.

S-ordfører vil regne på vækstudspil fra K

SPØRGSMÅL: Jesper Petersen (S) beder finansministeren vurdere vækstprocenten i det offentlige forbrug som følge af Det Konservative Folkepartis vækstudspil: ”Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger”.

SF: Vil højere uddannelsesniveau forbedre de offentlige finanser?

SPØRGSMÅL: SF vil have vurderet, om en stigning i det gennemsnitlige uddannelsesniveau i den private sektor uden en tilsvarende stigning i den offentlige sektor vil forbedre de offentlige finanser i forhold til en situation, hvor det gennemsnitlige uddannelsesniveau stiger lige meget i de to sektorer.

V: Hvordan ændrede man flyttemønstret tidligere?

SPØRGSMÅL: Det indre København oplevede en nedgangstid fra 1960'erne med udflytning af industri og indbyggere. Denne udvikling begyndte at vende omkring 1990, herunder f.eks. med byfornyelsesplanerne. Venstre vil nu have boligministeren til at redegøre for, hvordan man fik vendt denne udvikling.

Corydon skal regne på vækst i det offentlige forbrug

SPØRGSMÅL: Finansministeren skal til finansudvalget oplyse, hvad den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug skal være fra budget 2014 til henholdsvis 2020 og 2025, hvis det offentlige forbrug skal være øget med 100 mia. kr. i henholdsvis 2020 og 2025.

EL: Må kommuner trække i kontanthjælp ved sygdomsfravær?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten vil vide, om det er i overensstemmelse med lovgivningen, at kommunerne trækker borgere på kontanthjælp i ydelse, hvis borgerne har fravær pga. børns sygdom, når dette fravær strækker sig ud over to dage.

DF: Hvorfor fyrer staten flest seniorer?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti beder finansministeren forklare, hvorfor der angiveligt er en overrepræsentation af seniorer blandt de fyrede i staten.