Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V vil forenkle krav til byggeansøgninger

SPØRGSMÅL: Hvilke konkrete tiltag vil ministeren tage for at forenkle kravene til byggeansøgninger, så antallet af fejl og mangler i byggeansøgningerne kan reduceres, og der dermed kan ske reduktion i sagsbehandlingstiden?

Udvalg kræver svar om frikommune-lov

SPØRGSMÅL: Det fremgår af regeringens lovprogram, at ministeren i dette folketingsår fremsætter: Ændring af lov om frikommuner. Vil ministeren give tilsagn om i tilknytning til fremsættelsen af lovforslaget at tilsende udvalget en overskuelig oversigt, som ganske kort beskriver alle de enkelte forslag i lovforslaget til nye, ændrede eller ophævede bestemmelser?

Slut med prostituerede til handicappede i København

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til, at Københavns Kommune har forbudt sine ansatte at hjælpe bl.a. de af kommunens borgere, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, med at modtage seksuelle ydelser hos prostituerede (herunder kontaktskabelse og transport), som beskrevet i Weekendavisen den 12. oktober 2012?

DF efterlyser udkantsplanen

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det vil skabe mere eller mindre vækst i landets yderområder, at regeringen påtænker at tilbagerulle den udkantsplan, som den forrige regering indførte for to år siden, og hvilken indflydelse regner ministeren med, at dette vil få for virksomhedernes mulighed for at skabe beskæftigelse og arbejdspladser i yderområderne?

DF i kamp for Ærø-færge

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til, at færgeruten mellem Marstal og Rudkøbing lukker fra årsskiftet 2012-13 med forringet færgebetjening til følge, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at små ø-kommuner ikke som følge af økonomiske besparelser må se sig nødsaget til at lukke færgeruter?

Kan Aarhus Kommune varetage sit serviceniveau?

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig i, at det serviceniveau, som Aarhus Kommune lover, ikke kan varetages inden for de økonomiske rammer, som de strejkende SOSU'er påpeger, jf. artiklen »Sosustrejke breder sig i midtbyen« fra Aarhus Stiftstidende den 18. september 2012?

LA kigger kritisk på kommunes it-udbud

SPØRGSMÅL: Finder ministeren, at det ligger inden for kommunalfuldmagten, når Ringkøbing-Skjern Kommune i et it-udbud kræver, at vinderen skal udrulle bredbåndsinfrastruktur til kommunens byer og landsbyer til priser fastlagt af kommunen?