Statsrevisorer kritiserer røde jobreformer for hastværk
REFORMIVER: Beskæftigelsesministeriet havde under den tidligere regering alt for travlt med at implementere reformer, vurderer Statsrevisorerne. Enhedslisten kalder beskæftigelsesministeren i samråd for at undgå gentagelser.
Den tidligere regering havde travlt med at vedtage reformer på beskæftigelsesområdet.
Lidt for travlt, vurderer Rigsrevisionen i en ny beretning.
Statsrevisorerne tildeler nu Beskæftigelsesministeriet og den tidligere regering et hak i tuden, fordi implementeringen af reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge skete så hurtigt, at de kommunale jobcentre ikke havde en ærlig chance for at følge med.