Regeringen har dobbelt så mange penge til sundhedsreform

BAGGRUND: Regeringen har med sit finanslovsforslag afsat omkring 200 millioner kroner årligt til en kommende reform af sundhedsvæsnet. Men et tilsvarende beløb fra tidligere finanslov vil også indgå.

Trods store ord om at gennemføre den største reform af sundhedsvæsnet i et årti, så var det begrænset med penge, regeringen afsatte til formålet med sit nylige finanslovsudspil.

Her er en bevilling på 225 millioner kroner årligt de kommende fire år primært øremærket den bebudede sundhedsreform, som forventes præsenteret en gang efter efterårsferien.

Hvad der kan lyde som en klækkelig sum for en almindelig husholdningsøkonomi, er imidlertid småpenge set i forhold til de over 125 milliarder kroner regioner, kommuner og stat hvert år bruger på det samlede danske sundhedsvæsen.

Login