Pænt vækstregnskab fra Altinget.dk

OM OS: ApS Altinget.dks årsrapport for 1. juli 2015-30. juni 2016, der blev offentliggjort i dag, viser vækst på alle parametre. 53% flere ansatte på ét år.

Netavisen Altinget i Danmark, der blev startet i januar 2000, har været igennem et nyt vækstår, fremgår det af årsregnskabet, der kom i dag.

Det anmærkningsfri regnskab udviser et resultat efter skat på kr. 1.326.000 mod 1.004.000 i 2014/15. Egenkapitalen vokser til 2.563.000 (1.237.000).

Vi har fået flere abonnenter, få forlader os, annoncørerne flokkes om pladserne – og så er de fysiske møder med kilder og læsere i form af konferencer og netværk ligeledes i fremgang.

Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede var 60 mod 39 året før.

Årets skat udgør 389.000 kr. Der udloddes ikke udbytte.

Udsigten for 2016/17 er god, og på koncernplan ventes fortsat international ekspansion.

Rasmus Nielsen
Udgiver

Forrige artikel Karen Ellemann indleder svære forhandlinger om ny servicelov Karen Ellemann indleder svære forhandlinger om ny servicelov Næste artikel Oplæg til ny tilbudslov bekymrer erhvervslivet Oplæg til ny tilbudslov bekymrer erhvervslivet