Milliard til ældre i central pulje

FINANSLOV: Finanslovens ekstra milliard til ældreområdet bliver i første omgang udmøntet som en central pulje i Socialministeriet.

Finanslovens øremærkede penge til ældreområdet vil ikke blive drysset ud over kommunerne uden bindinger.

Den ene milliard kroner vil derimod blive samlet i en central pulje forankret i Socialministeriet, som den enkelte kommune så kan ansøge om at få del i. Det oplyser Finansministeriet over for Altinget.dk.

"De (kommunerne, red.) skriver en ansøgning om, hvad den konkrete forbedring går ud på. De skal så ifbm. regnskabsaflæggelsen dokumentere, at pengene er gået til det forudsatte formål. Den enkelte kommune søger fra en central pulje i Socialministeriet," skriver Finansministeriet i en mail. 

Login