Kommunaldirektører oplever stigende arbejdstid

TRAVLHED: Topembedsmænds arbejdsuge bliver stadig længere. Særligt de øverste kommunale ledere mener, at de arbejder flere timer end tidligere. Deres arbejdsuge overgås dog af deres politiske chefer.

Lyset slukkes stadig senere i direktionskontorerne på landets rådhuse. I hvert fald rapporterer en stor del af de øverst administrative ansvarlige i landets kommuner, at deres arbejdsuge er blevet længere de senere år.

Det fremgår af en undersøgelse, Kora har lavet på vegne af Vederlagskommissionen. Her svarer godt halvdelen af de adspurgte kommunale topdirektører, at de over tid har oplevet stigende arbejdstid.

Ifølge Lene Holm Pedersen, forskningsleder i Kora og professor på CBS, afspejler udviklingen en helt generel tendens til, at folk føler sig mere presset på arbejdsmarkedet. Men konkret for kommunaldirektører kan kommunalreformen fra 2007 også spille ind.

Login