Esbjergværket lukker efter vinteren 2023

KULSTOP: Energistyrelsen har forlænget levetiden for det kulfyrede Esbjergværket til 1. april 2023. Det giver Din Forsyning tre måneder mere til at have en ny varmeforsyning på plads. Afgørelsen ærgrer Ørsted.

Af hensyn til ”at sikre varmeforsyningen for borgerne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner i de kolde måneder” må Ørsted først tage det kulfyrede Esbjergværket ud af drift 1. april 2023.

Det slår Energistyrelsen fast i en afgørelse afgivet mandag eftermiddag.

Dermed får Ørsted sin tilladelse til at lukke ned for værket, men det bliver ikke med udgangen af 2022, som ellers er en del af Ørstedkoncernens strategi for at blive fri af kul.

Login