EL og V kræver svar om retssikkerhed
STATSFORVALTNING: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager skal finde bedre svar frem i forhold til, om regeringens udspil til en klagestruktur sikrer retssikkerheden, mener V og EL. Ekspert kalder besparelserne i reformen for drastiske.
Der er flere positive elementer i regeringens udspil til en reform af Statsforvaltningen.
Men der skal fuldstændig klarhed over reformens konsekvenser for borgernes retssikkerhed, når man flytter sagsbehandlingen af klagesager fra Beskæftigelsesnævnet og Det Sociale Nævn fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.
Det er budskabet fra både Venstre og Enhedslisten.
"Det er fuldstændig afgørende, at vi får et tilfredsstillende svar på, om retssikkerheden er i orden på det her område fra Margrethe Vestager - ellers kan vi ikke indgå i en aftale," siger Enhedslistens Per Clausen.
To af de store kritikpunkter fra flere organisationer er, at klagesagerne bliver samlet i én instans i stedet for to, og at man vil fjerne lægmændsorganisationer i klagesystemet. Blandt andet har formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, kaldt reformen for et "dybt og alvorligt anslag mod borgernes retssikkerhed".
Det har været med til at få Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, til at efterspørge svar fra ministeren.
"Jeg vil stille spørgsmål til ministeren og forhøre mig hos de faglige organisationer. Men jeg tror på, at specialiserede enheder kan skabe bedre kvalitet og mere ensartede sagsbehandlingstider," siger han.
Begge partier har allerede været til de første møder med Margrethe Vestager om reformen.
Færre sagsbehandlere
De sociale klagesager bliver i dag behandlet i Det Sociale Nævn i de fem statsforvaltninger, men i fremtiden vil sagerne her fra og fra beskæftigelsesnævnet behandles i et specialiseret center under Ankestyrelsen, der også allerede behandler de principielle sager. En særlig visitationsenhed skal så først screene sager for at afgøre, om de er principielle eller ej.
Det skal ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sikre større faglighed, mere ensartede sagsbehandlingstider og større retssikkerhed.
I dag arbejder ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet ca. 150 med sagsbehandlingen af sager i enten Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesnævnet, men når opgaverne flyttes til Ankestyrelsen, vil det antal frem mod 2016 sænkes til 120 - dermed forsvinder hver femte sagsbehandler.
"Det er en drastisk besparelse, som man forventer at kunne få kun ved stordriftsfordele - så ineffektive kan statsforvaltningerne vel heller ikke være i dag," lyder det fra lektor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen, der peger på, at det afhænger af beregningerne bag effektiviseringerne.
Kritik af finansiering
Heller ikke Per Clausen er umiddelbart tilfreds med finansieringen af reformen.
"I det hele taget er vi ikke overbeviste om, at økonomien i regeringens udspil er realistisk, når man både vil spare penge på færre ansatte og nedbringe behandlingstiderne," siger Per Clausen, der også ønsker at inddrage lægmændene mere i den fremtidige klagestruktur.
Jacob Jensen er også bekymret for, om færre ansatte kan sikre forbedret kvalitet, som regeringen håber. Men omvendt mener han ikke, færre eller flere medarbejdere nødvendigvis er afgørende for retssikkerheden.
"Det handler i stedet om, hvordan man organiserer sig, hvor hurtigt man kan komme igennem med sin sag, og hvor ensartet sagsbehandlingen er," siger han.
Vicestyrelseschef i Ankestyrelsen Jan Henriksen er dog fortrøstningsfuld.
"Ankestyrelsen har fornylig måttet reducere sine årsværk med ca. ti procent, så vi er ikke ubekendte med besparelser. Derfor er vores udgangspunkt, at vi bør kunne løse de nye opgaver, som Ankestyrelsen ser ud til at ville få," siger han.