Billund: Halvdelen af ældre betaler frivilligt for robotstøvsuger

Det er ikke nødvendigt at tvinge de ældre til at købe robotstøvsugere, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i sidste uge åbnede op for.

Det viser erfaringer fra Billund, der som den første danske kommune forsøgte sig med robotter som alternativ til konventionel manual støvsugning. Her har næsten halvdelen af de ældre, der er visiteret til støvsugning, således investeret i en robotstøvsuger for egen regning, selvom de havde muligheden for fortsat at få støvsuget på det offentliges regning.

"Vi holdt informationsmøder, hvor vi opfordrede de ældre til at købe en robotstøvsuger. Det er der omkring 110 ud af de 240 ældre i kommunen, der er viseret til støvsugning, der har gjort," fortæller Billund Kommunes kommunikationschef Søren Madsen.

Af de resterende 130 borgere har 40 fået dispensation til fortsat at modtage traditionel støvsugning, mens 90 har valgt at skifte til en privat leverandør for på den måde at undgå robotstøvsugning.

"Samlet set har øvelsen givet en årlig besparelse på omtrent en million kroner," forklarer kommunikationschefen.

Dagbladet Politiken refererede søndag en rundspørge blandt landets ældrechefer, som viser, at knap halvdelen af kommunerne enten har skåret den kommunale støvsugning væk, har planer om at gøre det eller er i gang med drøftelser af, hvordan robotter kan overtage opgaven hos de ældre. 

Først skeptisk, nu positiv
Ældrecheferne anslår i rundspørgen besparelser på mellem 80.000 kroner til godt 2 millioner kroner årligt, hvis robotstøvsugerne bliver obligatoriske. Her ligger Billund med besparelsen på en million altså højt.

"Nu er priserne på robotstøvsugere dernede, hvor vi synes, at de godt kan købe sådan en. Men vi har jo ikke tvunget nogen. Mange af de ældre var skeptiske i starten, men nu, hvor de har set, hvor godt robotterne støvsuger, er de fleste meget positive," vurderer Søren Madsen.

Det er dog ikke et billede, man kan genkende hos Ældre Sagen.

"Vi har fået en meget kraftig reaktion fra ældre mennesker, der er utrygge ved robotstøvsugerne," siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Olav Felbo.

"Men hvis det passer, at de ældre ikke har været udsat for nogen form for pres og helt frivilligt har indkøbt robotstøvsugere, så er det interessant," pointerer han.

Mens frivilligheden i betaling overrasker Ældre Sagen, mener professor og velfærdsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet ikke, at det i sig selv er noget nyt.

"Der er jo allerede en del af de 25-30 pct. af de ældre, der modtager pleje fra private leverandører, som tilkøber ekstra ydelser. Præcis hvor mange ved vi ikke. Derudover handler det jo nok om frihed. Mange ældre er i dag relativt raske og rørige, og så vil man hellere selv sørge for støvsugningen, som man kan, hvis man køber en robot, end man vil sidde og vente på, at nogen kommer og støvsuger for én," forklarer han.

Ny debat om brugerbetaling
I det hele taget har danskerne ikke det store imod at betale selv, hvis bare de er vant til det, fortæller Bent Greve.

"Vi betaler i forvejen for eksempelvis børnepasning, tandlæge og medicin. Det har vi vænnet os til, og det brokker vi os ikke det store over. På trods af at der ikke er nogen konsistens i, hvornår der er brugerbetaling, og hvornår der ikke er det. Det er jo lidt mystisk, at briller koster penge, mens høreapparater er gratis," mener professoren, som forudser en kommende debat om nye veje for brugerbetaling.

Det er imidlertid ikke en debat, som Ældre Sagen er interesseret i at tage. Her er man bange for, at sådan en debat alene vil handle om at spare penge.

"Vi synes selvfølgeligt altid, at det er vigtigt at debattere, om brugerbetalingen rammer rigtigt, men hvis man vil lukke op for debatten om logikken i, hvad der er brugerbetaling på, fordi man ønsker mere brugerbetaling i forhold til svækkede ældre, som er helt afhængige af at få hjælp, så siger vi 'nix, nej tak,'" fastslår chefkonsulent Olav Felbo.