Aftale om bedre normeringer indvarsler nye politiske diskussioner i 2023

ANALYSE: Selvom aftalen om minimumsnormeringer er på plads, vil normeringsdiskussionerne fortsætte i de kommende år. En mere retvisende opgørelse af normeringerne vil senest i 2023 få debatten om antallet af voksne i daginstitutionerne til at blusse op igen.

Grundlæggende noget fup at kalde det minimumsnormeringer.

Sådan lyder beskrivelsen af de sidste to års aftaler om bedre normeringer i landets daginstitutioner, som Enhedslistens Pernille Skipper har påklistret dem.

Den politiske ordførers åbenlyse utilfredshed, der allerede blev lanceret i direkte forlængelse af sidste års finanslovsaftale, var måske set retrospektivt det første spæde forvarsel om det, der nu ser ud til at være helt sikkert: At den endelige aftale om de lovbundne minimumsnormeringer ikke får debatten om antallet af voksne i landets daginstitutioner til at forstumme lige foreløbig.

Login