Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Disse stoffer påvirker bedømmelsen af grundvandsforekomster

SVAR: Ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl (S), har følgende stoffer/stofgrupper har givet anledning til, at grundvandsforekomster er vurderet i ringe tilstand i udkast til Vandområdeplan 2015-21: Nitrat, pesticider, bly, BTEX, cadmium, kviksølv, klorid, aluminium, arsen, nikkel, sulfat samt klorerede opløsningsmidler.

Brosbøl: Beskyttelseszoner er fair ved boligejere

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mener ikke umiddelbart, at reglerne for beskyttelseszoner omkring BNBO'er (boringsnære beskyttelsesområder) er unfair overfor boligejere. Kommunerne har mulighed for at gennemføre beskyttelsesforanstaltninger, hvor de konkret vurderer, at det er nødvendigt for at undgå fare for forurening, svarer ministeren.

Boligministeren forsinkes med svar om vandmålere i almene boliger

SVAR: Dansk Folkeparti havde bedt boligministeren kommentere henvendelsen af 11. december 2014 fra Torben Kihl om vandmålere i de almene boliger. Ministeren har bedt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet udarbejde og fremsende et bidrag. Så snart et sådant bidrag foreligger, vender ministeren tilbage med sin endelige besvarelse.

Heunicke: Busdrift CO2-neutral i 2050

SVAR: Regeringen har en målsætning om at Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Denne målsætning omfatter ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) også transportsektoren og herunder også busdriften.

Sass til EL: Mangler intet i grøn omstillingsfond

SVAR: Enhedslisten havde bedt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) redegøre for, hvorfor der til "Reserve til grøn omstillingsfond" alene var afsat 8,9 mio. kr. af de aftalte 10 mio. kroner. i 2015. Men ifølge ministeren er der tale om 10 mio. kroner. Han forklarer her, hvordan det hænger sammen.

Minister: Oliepriser uden betydning for Togfonden DK

SVAR: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) afviser i et svar Venstre, at faldende oliepriser skulle få betydning for regeringens såkaldte togfond. Uanset udviklingen i olieprisen vil der således være 28,5 mia. kroner i Togfonden DK, lyder det fra ministeren.

Minister afviser undersøgelse af vindmøllers påvirkning på husdyr

SVAR: Fødevarestyrelsen vurderer, at der ikke er fagligt belæg for at bruge ressourcer på en undersøgelse af vindmøllers påvirkning af husdyr. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) ønsker derfor på nuværende tidspunkt ikke at tage initiativ til at få undersøgt problemstillingen.

Brosbøl udskyder svar om rød nedslidning af naturen

SVAR: Venstre havde bedt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) redegøre for, i hvilket omfang naturen blev nedslidt under den daværende SR-regering i perioden 1993-2001. Men ministeren har ikke, inden for fristen, kunne besvare spørgsmålet. Spørgsmålet forventes besvaret inden udgangen af januar 2015.

Minister leverer overblik over DONGs havmølleprojekter

SVAR: Fem engelske havmølleprojekter har i maj 2014 fået tilsagn om støtte fra den britiske regering, herunder tre projekter hvor DONG Energy enten er eneejer eller deler ejerskabet med flere andre investorer. Tilsagnene blev givet med forbehold for EU- Kommissionens godkendelse.

Klimaminister svarer på ny om solcelle-sag

SVAR: Klimaminister Rasmus Helveg Petersen beklager, at der var fejl i EU-Kommissionens afgørelse vedr. støtte til solceller. På et møde med konkurrencekommissær Vestager i december meddelte hun, at hun netop havde godkendt og underskrevet en korrektion til afgørelsen.