Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Aalborg Uni kun kortvarigt med i rapport om vindmøllestøj

SVAR: Venstre har ønsket svar på, om Aalborg Universitet deltog i udarbejdelsen af teknologihuset Deltas rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller fra 2010. Ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl (S) meddelte Aalborg Universitet Energistyrelsen i oktober 2008, at det ville udtræde af projektet.

Klimaministeren redegør for PSO-forløb

SVAR: Regeringen og Venstre indgik den 17. juni 2014 aftale om Skitse til vækstpakke 2014. Aftalens elementer blev efterfølgende drøftet i energiforligskredsen. Drøftelserne pågik efter den 17. juni og frem til indgåelse af den endelige aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO, som blev indgået mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten den 14. juli 2014.

Corydon: Goldman Sachs ikke informeret om Dong-aktier

SVAR: Enhedslisten havde bedt finansminister Bjarne Corydon (S) fortælle, om der var kontakt mellem ministeriet/Dong og Goldman Sachs vedrørende salg af aktier i Dong fra starten af februar 2013. Finansministeriet afkræfter her, at der var kontakter mellem ministeriet og Goldman Sachs i starten af februar 2013.

Minister forklarer energiregler for elbiler

SVAR: Fra 2006-2012 kunne energibesparelser inden for transportområdet ikke medregnes i energiselskabernes energispareindsats. Fra 2013 har energibesparelser kunnet medregnes inden for fire konkrete tiltag på transportområdet. Det omfatter bl.a. udskiftning af vognpark til energieffektive personbiler og udskiftning af vognpark til energieffektive varevogne.

Regeringen støttede indonesisk formand for GGGI

SVAR: Udviklingsminister Mogens Jensen (S) oplyser, at man fra dansk side støttede valget af den indonesiske præsident som ny formand for GGGI. Den indonesiske præsident har blandt andet opnået stor international anerkendelse for sin indsats på bæredygtighedsområdet, lyder det fra ministeren.

Sass: Sådan vægter vi klima- og miljøpolitikken overfor Den Europæiske Investeringsbank

SVAR: Fra dansk side lægges der ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen særlig vægt på, at der i Den Europæiske Investeringsbank fortsat skal være et ambitiøst fokus på miljømæssig bæredygtighed. Det betyder blandt andet en udlånspolitik, der understøtter EU’s langsigtede målsætning om nedbringelse af CO2-udslippet frem mod 2050.

Corydon med sparsom forklaring om Rotschild-fravalg ved Dong-aktiesalg

SVAR: Enhedslisten havde bedt finansminister Bjarne Corydon (S) svar på, hvorfor Rotschildkoncernen blev fravalgt som rådgiver op til aktiesalget i Dong. Ministeren nøjes med at svare, at man "ud fra en samlet betragtning" valgte Danske Bank Corporate Finance som den mest relevante rådgiver.

Minister redegør for energiproduktion ved affaldsforbrænding

SVAR: Målt alene på den samlede energiproduktion, så er udnyttelsesgraden ifølge klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) højere for affaldsforbrænding end for bioforgasning. Til gengæld er der andre fordele ved bioforgasning, mener ministeren.