Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister forklarer gæsteprincippet

SVAR: Når ledningsejeren uden vederlag har fået ret til at anbringe sine ledninger i vejarealet betragtes ledningen som ”gæst” i vejarealet, hvilket medfører, at ledningsejeren skal betale for de ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af vejbestyrelsens ændrede benyttelse af vejarealet.

Lidegaard er på elforbrugernes side

SVAR: Det er selskabernes ansvar, at der ikke er fejl på målerne. Og det skal selvfølgelig ikke være forbrugerne, der har bevisbyrden, hvis der er tvivl om, hvorvidt elmålerne måler korrekt.

Schmidt forsvarer ny Limfjordsforbindelse

SVAR: Vejkapaciteten skal udbygges dér, hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen.

Friis afviser nedbrud i EU's VE-strategi

SVAR: VE-direktivet er indrettet sådan, at hvis et land ikke følger sin udbygningsplan (”stien”) på vej mod det juridisk bindende mål i 2020, skal landet revidere sin VE-handlingsplan og angive, hvordan man kan komme tilbage på ”stien”. Hvis lave CO2-kvoter medfører en for langsom VE-udbygning, er landene derfor nødt til at kompensere med andre virkemidler.

Friis: Vi forsøger af hæve EU-niveauet for bæredygtighed

SVAR: EU’s bæredygtighedskriterier er omfattende men ikke perfekte. Regeringen har sammen med de øvrige partier i Folketinget både under forhandlingerne i EU i 2008 og siden presset på for at få hævet ambitionsniveauet for bæredygtighed. Dette bl.a. i forhold til de såkaldte indirekte arealmæssige forskydningseffekter.

Friis klar til at kigge på LA-forslag

SVAR: Der er ikke i regeringens Energistrategi 2050 lagt op til en ændring af nettoafregningsreglerne for små VE-anlæg. Hvis der er politisk ønske om at inddrage dette emne i de energipolitiske forhandlinger, er jeg naturligvis parat til dette.