Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister kan ikke sætte konkrete tal på affaldsbrug

SVAR: De affaldsmængder, der i fremtiden vil være til rådighed for energiproduktionen, vil afhænge af fremtidens affaldspolitik. Hertil kommer, at andre alternative teknologier – fx nye gasteknologier – kan få indflydelse på, hvordan affaldet indgår i energiproduktionen i det omfang, de bliver udviklet og/eller vinder indpas.

Möger afviser at mere skat på leasingbiler betyder mere forurening

SVAR: Samlet vurderes effekten på klima og miljø at være positiv, men begrænset. Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen prioriterer klima og miljø, og det er fortsat vores plan at gennemføre en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der skal gøre energirigtige biler billigere og understøtte, at der købes mindre forurenende biler.

Lidegaard: Affald skal genanvendes

SVAR: I affaldspolitiken indgår en prioritering af tiltag, hvorved vi som udgangspunkt skal forsøge at undgå affaldsproduktion og det affald, der alligevel produceres, skal i videst muligt omfang genanvendes eller udnyttes til nye produkter.

El-firmabiler får ikke ekstra skattefordel

SVAR: Vi har som nævnt i besvarelsen af spørgsmål S 1732 valgt foreløbig helt at fritage elbiler for afgift, hvilket bl.a. medfører en lavere beskatning af el-firmabiler. Regeringen har ikke planer om yderligere lempelser af beskatningen af elbiler, der benyttes som firmabiler.

Auken: Vi passer på naturen - også i Østerild

SVAR: Rydningen i Østerild kan ikke sidestilles med en normal driftssituation, da den planlagte skovrydning var af helt ekstraordinært stort omfang og en helt særlig situation. Det fremgår derfor af lovforslagets bemærkninger, at ”…vil der ikke blive foretaget skovrydning eller ryddet kvas i perioden fra 1. marts til 15. juli, da fugle yngler i denne periode”.

Regeringen har fod på sundhedsskadelige bygninger

SVAR: Hvis der er tale om en akut sundhedsfarlig situation, skal kommunalbestyrelsen reagere straks. Hvis den ikke gør det, overtræder den lovgivningen. Byfornyelsesloven er således udformet, så den sikrer, at kommunalbestyrelsen kan handle så hurtigt, som den konkrete situation kræver det.

Ministeren afviser V-spørgsmål om sagsanlæg mod betalingsringen

SVAR: Det er min opfattelse, at besvarelsen af § 20 spørgsmål S 2036 vil falde udenfor rammerne af et § 20 spørgsmål, idet disse i henhold til Folketingets forretningsorden kan omfatte oplysninger om ”en ministers holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende på grundlag af information, der er umiddelbart tilgængeligt for ministeren”.

HTS: Stil helst § 20-spørgsmål på skrift, tak

SVAR: På mødet med Folketingets Udvalg for Forretningsordenen den 30. november 2011 i forbindelse med drøftelsen om folketingsarbejdet under EU-formandskabet henstillede jeg, at § 20-spørgsmål – som under Danmarks sidste formandskab – i videst muligt omfang stilles skriftligt.

Auken vil ikke bestemme over kommunernes affald

SVAR: Det er op til kommunen, om den ønsker at udbyde affaldsforbrænding, eller om den ønsker at eje eller at være medejer af et forbrændingsanlæg, eller at indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde med en eller flere kommuner, der ejer et forbrændingsanlæg.

Möger afviser at sænke benzinafgiften

SVAR: Stiger prisen på benzin og diesel er statens indtægter fra moms stort set uændret. Dette skyldes, at en højere prise på benzin og diesel vil fortrænge andet forbrug, som der betales moms af.