Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Regeringen forventer ikke prisstigninger på fossile brændsler

SVAR: Når der skal bruges mindre brændsel, vil betydningen af prisstigninger også blive mindre. Det er dertil ikke åbenlyst, at der er og ikke mindst vil vedblive med at være en direkte sammenhæng mellem priserne på fossile brændsler og priserne på vedvarende energi.

Lidegaard: Det betyder dansk klimapolitik i global sammenhæng

SVAR: Vi skal tage vores fair del i kampen mod klimaændringerne. Danmark og andre progressive lande går derfor foran med ambitiøs handling på klima- og energiområdet, og vi viser resten af verden med eksemplets magt, at det kan lade sig gøre at omstille til vedvarende energi og reducere CO2-udledningen samtidig med, at vi opretholder en høj levestandard.

Arbejdsgruppe undersøger nedsættelse af kvælstoftilførslen

SVAR: Synspunktet om, at arbejdsgruppen har forkastet ålegræsværktøjet til at beregne behovet for indsats overfor kvælstof, er ikke korrekt. Arbejdsgruppen kommer derimod med anbefalinger til udvikling af et marint planlægningsværktøj, blandt andet ved hjælp af modelværktøjer med inddragelse af flere kvalitetselemente.

Corydon: Derfor har DONG råd til ekstra skat fra Nordsøen

SVAR: Uanset gennemførelsen af kapitaludvidelsen er det forventningen, at DONG Energy’s indtjening gradvist vil blive markant forbedret i de kommende år. Det skyldes navnlig, at en række igangværende investeringer – bl.a. Anholt Havvind-møllepark og Hejre Feltet – vil blive færdiggjort og dermed bidrage til indtjeningen

Sådan beregner regeringen ny Nordsøskat

SVAR: Energistyrelsens fremskrivninger af den danske olie- og gasproduktion benyttes til at beregne statens forventede indtægter fra olie- og gasaktiviteterne. I forbindelse med ”Serviceeftersynet” er anvendt Energistyrelsens seneste prognose fra efteråret 2012. I prognoserne, som vedrører alle olie- og gasaktiviteterne, indgår, at der forventes indvundet 26 procent af olien i de kendte oliefelter.

Lidegaard: Vækstplan besværliggør klimamål

SVAR: Jeg anerkender, at implementeringen af Vækstplan DK ikke gør det nemmere at opfylde vores klima- og energimål, men målsætningerne står fast. Regeringen vil således sikre en realisering af energiselskabernes øgede energispareforpligtelser og andre energieffektiviseringstiltag, der er aftalt i energiforliget.

Holger K. giver svar om kørselsafgift

SVAR: Når regningen har besluttet ikke at gennemføre kørselsafgiften for lastbiler, er det i erkendelse af, at uanset hvilken model for afgiften, vi havde valgt at arbejdet videre med, ville den udgøre en belastning for erhvervslivet, og der ville samtidig være en betydelig administrativ omkostning.

Derfor udskyder regeringen kørselsafgift

SVAR: Samlet set er de administrative omkostninger på nuværende tidspunkt på et så højt et niveau, at omkostningerne ikke står mål med de fordele, som afgiften medfører.