Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Drøfter erfaringer med energi-tilskud ved bilkøb

SVAR:

Liberal Alliance havde bedt energi-, forsynings- og klimaministeren redegøre for sin holdning til, at firmaer kan få tilskud fra Energispareordningen til at indkøbe en mindre energiforbrugende bil, når private ikke kan. Der skal ifølge ministeren indgås en ny aftale om energispareindsatsen på transportområdet i med virkning fra 2016. I den forbindelse drøftes det blandt aftalens parter, hvorvidt erfaringerne tilsiger, at og i givet fald hvordan der bør åbnes op for transportområdet.

Minister: Positivt med fælles EU-bæredygtighedskrav

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tager med egne ord positivt imod energiorganisationers opfordring om, at der skal etableres fælles EU-regulering af bæredygtigheden for fast biomasse til energi. Erklæringen afspejler ifølge ministeren, at der er bred konsensus mellem energibranchen, grønne organisationer og universitetsforskere om, hvilken retning man bør gå på området. 

 

Uddannelsesminister om kritik: Energiforskning fortsat i top

SVAR:

Uddannelses- og forskningsministeren tager Vindmølleindustriens kritik af forskningsbesparelser med ophøjet ro. Der vil i 2016 stadig være et solidt fundament for en dansk forskningsindsats inden for energiteknologi, forklarer ministeren. Samtidig er det fortsat regeringens ambition, at Danmark fortsat skal være fremme i førerfeltet, når det gælder udvikling af energiteknologiske løsninger, der kan skabe eksport og arbejdspladser.

Så mange almene boligafdelinger er uden lovpligtige energimærker

SVAR:

Energistyrelsen oplyser, at der er registreret 126.641 udlejede private ejendomme i BBR-registret, og cirka 40 procent heraf har et energimærke. Samtidig er der registreret 13.570 udlejede ejendomme i BBR-registret, hvor ejeren er et alment boligselskab. Cirka halvdelen af disse har et energimærke.

Lilleholt: Danmark arbejder hårdt for global klimaindsats

SVAR:

Danmark arbejder ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) både inden for og uden for FN’s klimaforhandlinger for at øge den globale reduktionsindsats før 2020, hvor den globale klimaaftale forventes at træde i kraft. I FN’s klimaforhandlinger arbejder Danmark målrettet for at øge den globale reduktionsindsats før 2020. Dette kommer ifølge ministeren bl.a. til udtryk i, at Danmark leder EU’s arbejde på området.

DF må vente endnu længere på svar om DONG og social dumping

SVAR:

Allerede den 3. september bad Dansk Folkeparti beskæftigelsesministeren kommentere artiklen fra Fagbladet 3F den 6. maj 2015: ”DONG-firma løber fra kæmperegning”. Svaret er endnu ikke kommet, og nu meddeler ministeren, at har jeg anmodet justitsministeren om bidrag.

Minister: Vi er ikke på klima-slingrekurs

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener ikke, at energiselskabet E.ON har ret, når det angriber regeringen for at være på slingrekurs på energi- og klimaområdet. Jeg ikke kan genkende beskrivelsen, siger ministeren.

Eva Kjer vil have smartere miljøregulering af landbrugs- og fødevaresektoren

SVAR:

Med den generelle miljøregulering vi har i dag, bliver landbrugs- og fødevaresektorens potentiale for vækst og jobskabelse ifølge miljøminister Eva Kjer Hansen (V) ikke udnyttet fuldt ud. Regeringen ønsker derfor en smartere regulering. I forbindelse med at de konkrete ændringer af gødskningsreglerne bliver gennemført, vil de miljø- og naturmæssige konsekvenser blive opgjort.