Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister fremlægger grafer over skifergasproduktion

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaministeren har på SF's anmodning fremlagt "erfaringsbaserede eksempler på grafer, der viser den aftagende skifergasproduktion over tid fra en vandret boring (brønd), og den kumulerede produktion fra samme".

 

Minister svarer om landbrugets klimagasser

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaministeren bekræfter, at reduktionen i landbrugets klimagasser i EU fra 1990-2005 ikke adskiller sig væsentligt fra reduktionen fra dansk landbrug. Han noterer dog, at der for en del landes vedkommende kan ligge en produktionsnedgang til grund for faldet i udledninger.

Minister: Kan ikke svare om DONGs CO2-kvoter

SVAR:

Finansministeriet er ifølge erhvervs- og vækstministeren ikke bekendt med, hvor mange CO2-kvoter DONG Energy har fået tildelt, optjent eller solgt videre siden 2006, eller hvor mange af selskabets nuværende CO2-kvoter DONG Energy har for øje at sælge.

Hjort: Det ville man spare ved at skrinlægge Kriegers Flak

SVAR:

Der kan ifølge finansministeren spares 16,6 milliarder kroner (2016-priser) i PSO- udgifter ved at annullere udbuddet af Kriegers Flak. Dette er under forudsætning af en budpris på Kriegers Flak på 90 øre/kWh. En række udgiftsforpligtelser ville dog fortsat skulle honoreres. Energinet.dk har opgjort de samlede annulleringsomkostninger til 2,3 milliarder kroner.

Minister: Havvindmøllerparker er mere attraktive end de kystnære

SVAR:

Store havvindmøllerparker længere ude på havet er ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren et "større udstillingsvindue" end de mindre kystnære havvindmølleprojekter. Det afspejler sig blandt andet i, at udbuddet til havvindmøllerparken ved Kriegers Flak har tiltrukket syv danske og internationale bydere, mens det kystnære udbud har tiltrukket tre.