Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Har talt sandt om EU's syn på PSO-systemet

SVAR:

"Der er givet retvisende informationer til Folketinget," svarer energi-, forsynings- og klimaministeren Alternativet. Partiet havde spurgt ministeren, om han har givet "urigtige, uretvisende, usande eller vildledende" oplysninger til Folketinget i forhold Europa-Kommissionens syn på PSO-systemet.

Minister deler ikke LA-holdning til klimaet

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaministeren undlader at svare direkte på, om han er enig med Villum Christensen (LA) i, at "klimamodellerne overdriver systematisk", og at "der er intet historisk belæg for at tale usædvanlige temperaturændringer". Ministeren henviser dog bl.a. til, at klimamodellerne konkluderer "med meget stor sikkerhed".

Minister: Svar på vej om EU-pakke for ren energi

SVAR:

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Europaudvalget vil ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren "snarest muligt" modtage 10 notater, hvori Kommissionens pakke for ren energi (Vinterpakken) beskrives.

 

Esben Lunde: Jeg er uenig med Det Økologiske Råds syn på regeringsgrundlaget

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren er uenig med Det Økologiske Råds udsagn om, at regeringens regeringsgrundlag indeholder "flere gode principper, men få konkrete handlinger". Han forklarer her, hvorfor regeringsgrundlaget også indeholder konkret handling på natur-, miljø- og klimaområdet.

Minister: Holder ikke EU-kritik af indsats mod luftforurening hemmelig

SVAR:

SF havde bedt miljø- og fødevareministeren svare på, hvorfor regeringen holder "indholdet af kommissionens kritik af regeringens indsats mod luftforurening hemmelig over for borgerne". Der holdes dog ikke noget hemmeligt, svarer ministeren. "Alle kan gå ind på Folketingets hjemmeside og læse om sagen," siger han.