Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Grønlændere kræver svar om råstofaftale

SPØRGSMÅL: Kan udenrigsministeren bekræfte, at de tolkninger omkring strategiske råstoffer i Grønland og Rigsfællesskabets kompetence i denne sammenhæng, som han har afgivet i svar nr. 34 og 35 af 12. februar 2013 til spørgeren, ligger til grund for den politiske aftale mellem Naalakkersuisuit og Udenrigsministeriet herom, som han på det åbne samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2013 oplyste var klar til underskrift, men udskudt til efter valget i Grønland?

V venter på svar om NOx-afgiften

SPØRGSMÅL: Kan ministeren oplyse status for notifikation af Kommissionen vedrørende forhøjelsen af bundfradraget i den NOx-afgiftspligtige mængde for de virksomheder, der er ramt af afgiften, idet denne forhøjelse af bundfradraget først kan blive implementeret i Danmark, når Kommissionen har godkendt den?

EL forstår ikke, at biodiesel skal blandes i almindelig diesel

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at der er krav om at blande biodiesel i almindelig diesel, selv om biodiesel i nogle tilfælde har et højere CO2-udslip end almindelig diesel og medvirker til at fordyre det endelige produkt?

V: Hvad mener statsministeren med, at vi går "reformamok"?

SPØRGSMÅL: Skal statsministerens udtalelser ved World Economic Forums møde i Davos om, at vi i Danmark er gået »reformamok«, forstås positivt i den forstand, at reformer som f.eks. dagpengereformen og tilbagetrækningsreformen har været gavnlige for fremtidens velfærdssamfund, eller negativt i den forstand, at statsministeren mener, at vi er gået »amok« med at lave reformer, som statsministeren ikke mener vil gavne velfærdssamfundet?

NRGi-undersøgelse viser tilslutning til boligjobordningen

SPØRGSMÅL: Hvad mener ministeren om, at 25 pct. af de adspurgte i en undersøgelse fra NRGi i januar 2013 svarer direkte, at de vil investere mindre i energieffektiviseringer af deres boliger, fordi de ikke længere kan benytte håndværkerfradraget (boligjobordningen)?