Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Lene E: Kan landbruget holde skindet på næsen med de nye miljøkrav?

SPØRGSMÅL: Hvorledes vil ministeren sikre, at det danske landbrugs- og fødevareerhverv, der årligt eksporterer for over 60 milliarder og beskæftiger 150.000 danskere, vil kunne opretholde samme niveau, hvis der pålægges nye miljøkrav som vandplaner, tilbagerulning af jordskatter og forhøjet pesticidafgift?

DF forstår ikke udgift på husstandsmølle

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det rimeligt, at en udgift der kunne være afholdt på typegodkendelsesniveau, nu skal betales hver gang, der opstilles en husstandsmølle?

DF tror ikke på tidsplan for vindmøllebekendtgørelse

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det rimeligt, at så væsentlige ændringer af støjbekendtgørelsen for vindmøller, som man lægger op til med de foreslåede ændringer af bekendtgørelsen, på grund af det forventede snarlige ikrafttrædelsestidspunkt ikke kan nå at blive indarbejdet i godkendelsesgrundlaget for vindmøller?

Regeringen hæver afgift på kvælfilter markant

SPØRGSMÅL: Når det i finanslovaftalen fremgår, at regeringen vil hæve afgiften på kvælfilter (NOx) fra 5 kr. til 20 kr. pr. kg. udledning svarende til et årligt provenu for staten på 600 mio. kr., er det da efter ministerens opfattelse et varigt proven?

DF: Er ministrene enige om betalingsringens CO2-effekt?

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med klima- og energiminister Martin Lidegaard, når denne i Jyllands-Posten den 9. oktober 2011 giver udtryk for, at en betalingsring omkring København ikke vil give ret megen CO2-reduktion?

DF kigger energipolitikken efter i sømmene

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang den forventede prisstigning på fossile brændsler på kort og mellem lang sigt (frem til 2020-2025) og på lang sigt (frem mod 2050) reflekteres i regeringens arbejde med at udvikle en ny energipolitik for Danmark?

Arbejderen: Studerende skal finde olie til Mærsk

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens kommentar til artiklen af 9. november 2011 i Arbejderen »Studerende skal finde olie til Mærsk«, hvoraf det fremgår, at forskere fra Københavns Universitet og Maersk Oil skal undervise studerende i at blive bedre til at udvinde olie i Nordsøen?

V: Tilskud til energirenovering strider mod forsigtighedsprincip

SPØRGSMÅL: Hvorledes mener ministeren, at regeringens forslag om, at der afsættes en tilskudspulje på 500 mio. kr. i 2013 og 2014 til energirenovering af boliger, er i overensstemmelse med det forsigtighedsprincip, som regeringen beskriver i sit regeringsgrundlag?

Skal alle lovforslag - som lovet - klimavurderes?

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med erhvervs- og vækstministeren i, at alle regeringens lovforslag bør klimavurderes, som erhvervs- og vækstministeren gav udtryk for i DR's P1 Morgen den 31. august 2011 – og vil ministeren vurdere, hvilken klimaeffekt den øgede grænsehandel, som regeringens skattepolitik betyder, vil have?