Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

K spørger til energi-udnyttelsen af affald

SPØRGSMÅL: Konservative beder klimaministeren bekræfte, at udnyttelsesgraden (energieffektiviteten) fra affald er højere ved afbrænding end ved forgasning.

V: Hvornår fik minister EU-besked om PSO?

SPØRGSMÅL: Venstre vil vide, hvornår klima- og energiministeren første gang blev orienteret om, at EU-Kommissionen ville lave en sag mod det danske PSO-system.

DF: Der skal ryddes op efter Cheminova

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti vil sikre, at den forurenede Høfde 42 ved Harboøre Tange bliver renset - også selvom Cheminova nu er blevet solgt.

EL: Hvem skal afløse Lars Løkke hos GGG!?

SPØRGSMÅL: Ifølge presseforlydender står den indonesiske politiker Susilo Yudhoyono, som beskyldes for magtmisbrug og forbindelser til korruption, til at efterfølge Lars Løkke Rasmussen som formand for GGGI. Enhedslisten vil derfor vide, om regeringen støtter denne kandidat, og om der er andre kandidater i spil til formandsposten.

V efterlyser svar om flyafgift

SPØRGSMÅL: Venstre vil vide, om det stadig er regeringens ambition at indføre en flyafgift, som det var i 2011.

K opmærksom på mulige bivirkninger ved Renescience

SPØRGSMÅL: Konservative vil sikre, at slam fra Renescience spredt på fødevareproducerende marker ikke medfører øgede mængder af pesticidrester, medicinrester og hormonforstyrrende stoffer i den mad, mennesker indtager herfra.

K: Ressourceplanen fokuserer meget på fosforudledning

SPØRGSMÅL: Konservative stiller spørgsmålstegn ved, at ressourceplanen fokuserer på fosforudledning ved dagrenovation, når denne kun udgør 1,5 pct. af den totale fosforudledning i Danmark.

SF vil lette vejen for el-lastbiler

SPØRGSMÅL: SF vil se på mulighederne for at give el-lastbiler mulighed for at køre på lige vilkår med sammenlignelige diesel- eller benzindrevne lastbiler og dermed se bort fra batteriets vægt ved beregning af totalvægten.