Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Er energisparerordning i strid med EU-retten?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder energi-, forsynings- og klimaministeren redegøre for Kammeradvokatens vurdering af, om den danske energisparerordning med energiselskaberne er i strid med EU-retten.

EL: Hvordan vil regeringen få energispareaftalen i hus?

SPØRGSMÅL:

Der foreligger endnu ikke en aftale for energispareindsatsen fra den 1. januar 2016, og Enhedslisten beder derfor energi-, forsynings- og klimaministeren redegøre for, hvordan han vil sikre, at en ny energispareaftale klar inden nytår.

 

SF: Er DK langt fra EU-mål om drivhusgasreduktion?

SPØRGSMÅL:

SF beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, om Danmark uden nye tiltag vil være langt fra at opfylde de forventede EU-krav til reduktion af udledningen af drivhusgasser fra ikke-kvote sektoren i 2030.

S: Vil regeringen støtte nyt bioethanolanlæg?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) forklare, om han er enig med Venstres gruppeformand, Søren Gade, direktør for Novozymes, Peder Holk Nielsen, og Bendt Bendtsen MEP for Konservative i, at Folketingets partier bør stå sammen og støtte oprettelsen af et avanceret bioethanolanlæg i Måbjerg ved Holstebro.

SF: Hvordan kan Viborg få glæde af Apples overskudsvarme?

SPØRGSMÅL:

SF beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, hvordan han vil ændre afgiftsstrukturen for overskudsvarme fra virksomheder, således at de viborgensiske borgere kan få glæde af overskudsvarmen fra Apples Datacenter i Viborg.

 

K: Hvordan pålægges elbiler afgifter fra 2016?

SPØRGSMÅL:

Konservative beder skatteministeren redegøre for, hvordan elbiler pålægges afgifter fra den 1. januar 2016, såfremt Europa-Kommissionen ikke inden denne dato har godkendt den model, som regeringen (V), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev enige om den 9. oktober 2015.

SF: Er det klogt at spare på indsatser omkring F-gasser?

SPØRGSMÅL:

SF beder miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) svare på, om hun er enig i, at rådgivning om F-gasser vil være med til at sikre den danske førerposition i teknologiudvikling og samtidig bidrage til reduktion i udledningen af kraftige klimagasser. I forlængelse heraf ønsker partiet svar på, hvorfor regeringen har sparet en udgift på 4 millioner kroner de næste to år til rådgivning af F-gasser væk.