Wammen ville skrive "danmarkshistorie" med klimamål for offentlige indkøb. Men det skete aldrig - og nu stiger CO2-udledningen

I 2020 ville finansminister Nicolai Wammen gøre Danmark til det første land i verden med et klimamål for offentlige indkøb. Det skete aldrig, og siden er udledningen fra indkøbene steget markant. Det får kritik fra Klimarådet, erhvervslivet og Concito.

Et nyt "ambitiøst" reduktionsmål for CO2-besparelser på offentlige indkøb var en central del af den tidligeres S-regerings plan for at anvende skattekronerne mere klimavenligt.

Men planen blev aldrig ført ud i livet, og i stedet for mindre CO2-udledningen er udviklingen gået den modsatte vej.

Siden 2019 er klimaaftrykket fra regioner, kommuner og statens indkøb steget med 12 procent, så det i 2021 nåede op på 16 millioner tons.

Login