Virksomheder vil have ambitiøs klimaaftale

COP15: General Electric og en række andre internationale virksomheder kræver en ambitiøs klimaaftale til december. Connie Hedegaard (K) og DONG bakker op.

Danske såvel som internationale virksomheder lægger op til at få en ambitiøs aftale i hus, når COP15 løber af stablen til december. En klimaaftale kan skabe rammer, der garanterer erhverslivet sikkerhed ved investeringer i grønne initiativer, og dette vil føre til vækst. 

Det er holdningen hos en række ledere af internationale industrivirksomheder, der på en pressekonference onsdag arrangeret af Copenhagen Climate Council understregede deres ønske om en rammeaftale til december.

"Tiden er inde til at rykke. Faktum er, at grøn teknologi er en måde at skabe arbejdspladser og vækst på. Der er en sammenhæng mellem innovation, offentlig politik og økonomisk vækst," sagde Jeff Immelt, der er direktør for det store amerikanske energiselskab General Electric.

Login