Virksomheder skal beholde gratis CO2-kvoter

INTERVIEW: Regeringen vil ikke være med til at fratage danske virksomheder deres gratis kvoter, fastslår klima- og energiminister Lykke Friis (V) i et interview om kvotesystemet.

Ja, det er jeg enig i, og det er også allerede besluttet i forbindelse med EU's klima- og energipakke, hvor man gik ind og sagde, at alle kvoter til elsektoren skal auktioneres fra 2013. Det er klart, at vi i fremtiden skal sikre den bedst mulige innovation og de bedst mulige grønne produktionsmetoder. Derfor har regeringen også arbejdet meget aktivt for at begrænse muligheden for gratiskvoter til industrien i EU.

Vil regeringen tage de ubrugte gratis kvoter tilbage?

Nej, det vil jeg ikke. Af den simple grund, at det er rammevilkåret for erhvervslivet. Hvis en virksomhed har kvoter til overs, er det så fordi, virksomheden har reduceret sit CO2-forbrug, eller på grund af finanskrisen? Det kan man jo ikke vide. Jeg går ikke ind for lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Login