Venstre: Klimalov er overflødig

INTERVIEW: Venstre vil gerne være med til at se på klimaplanens ”lavthængende frugter”. Men nye reduktioner skal modregnes i energiaftalen, siger Venstres Lars Chr. Lilleholt, der ikke støtter ideen om en klimalov.

"Jeg mener ikke, der er behov for sådan en lov. En klimalov, tror jeg, mere er til for at vise omgivelserne, at vi vil en masse med klimaet. Men i forhold til det politiske indhold, så mener jeg, den er overflødig," siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt.

Regeringen kalder den kommende klimalov for en "proceslov", der skal sikre, at der føres et løbende regnskab med drivhusgasudledningen og gives en årlig status over klimaindsatsen. Men de egentlige klimatiltag skal findes i helt andre love. Samtidig får Folketinget i forvejen en årlig status i klima- og energiministerens energi- og klimaredegørelse hvert forår.

"Der får vi jo en status over, hvor langt vi er nået med de forskellige målsætninger. Derfor er det også svært at se, hvorfor en ny lov er nødvendig," siger Lars Chr. Lilleholt.

Login