Venstre føler sig underløbet af Helveg

INTERVIEW: Venstre mener, den nye klimaminister, Rasmus Helveg Petersen (R), underløb partiet i forløbet om aftalen bag klimaloven. Lars Chr. Lilleholt (V) meddelte torsdag eftermiddag til ministeren, at Venstre vil stemme imod.

Det er nemlig kun kort tid siden, at den tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) præsenterede Venstre for sit bud på en klimalov. Torsdag eftermiddag var partiet så inviteret til nye forhandlinger, men torsdag morgen kunne Venstre konstatere, at den nye minister allerede havde lavet en aftale med SF, Enhedslisten og Konservative.

"Jeg er meget overrasket over den debut, som den nye minister har fået. Vi har tradition for meget brede aftaler på energiområdet. Og det, vi oplever, er, at han laver en aftale uden om Venstre, til trods for at vi før har lavet aftaler sammen på området," siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt og fortsætter:

"Vi havde indledt en dialog om loven med den tidligere minister. Den var ikke afsluttet, før vi oplevede, at den nye minister torsdag morgen sammen med nogle partier gik ud og præsenterede, at de havde en aftale."

Login