V lægger pres på ministeren i sag om landvindmøller

VINDMØLLER: Det rammer skævt, når driftsomkostninger til landvindmøller giver en højere elregning i områder med mange møller. Det mener Venstre, der kræver handling fra ministeren.

Venstre vil have klima- og energiministeren på banen med et lovforslag, der skal sikre en mere fair fordeling af regningen for satsningen på strøm fra landvindmøller.

Det skyldes, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af de ledningsnet, der leder overskudsstrøm produceret af vindmøller væk fra området, i dag ligger hos det lokale elselskab. Det bliver fra flere sider kaldt uretfærdigt og skævt.

”Der er ikke nogen, der kan finde nogen gode argumenter for, at hvis du bor i en landsdel, hvor der er mange møller, skal du betale mere end ellers. Derfor bør vedligeholdelsen af dette elnet være en opgave, som vi betaler kollektivt – ikke dem, der tilfældigvis bor i denne landsdel,” siger Thomas Danielsen (V), næstformand for Klima- og Energiudvalget og desuden valgt i vindmøllestærke Vestjyllands Storkreds.

Login