To nye lovforslag på energiområdet

LOVFORSLAG: En lovpakke med tiltag fra vækstpakken er i øjeblikket i høring. Det drejer sig blandt andet om afskaffelse af PSO-afgiften for gas. Over sommeren har der også været høring på implementeringen af et EU-direktiv om offshore-sikkerhed.

 

En lovpakke med ændringsforslag til fem forskellige love blev sendt i høring 1. september. De fem love tæller blandt andre lov om elforsyning og lov om vedvarende energi.

I sommerens energiaftale blev parterne enige om en erhvervsrettet lempelse af PSO-afgiften for el, at afskaffe PSO-afgiften for gas fuldstændig, samt at fjerne tilskudsordningen til såkaldt ikke-kvoteomfattet el.

Sidstnævnte omfatter hovedsageligt fjernvarmeværker. Den tilskudsordning, der nu foreslås fjernet, har til formål at udligne forskellen mellem denne type elproduktion med andre typer, som indtil 1. januar 2013 fik tildelt gratis CO2-kvoter. Fordi der ikke længere uddeles gratis CO2-kvoter, er der ikke længere grundlag for støtteordningen til den ikke-kvoteomfattede elproduktion.

Login