Super-forsyningsnet skal sikre eksport af vind

EKSPORT: Energinet.dk planlægger at udvide forsyningsnettet til Danmarks nabolande, så for at sikre eksport af overskydende vindenergi. Sats på England, lyder det fra Dansk Energi.

Hvor skal vi gøre af den vindenergi, som vi ikke kan bruge? Det er et af de helt store spørgsmål, når debatten drejer sig om vindmøller. En af løsningerne bliver flere og stærkere forsyningslinjer til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England.

"Vi har jo rigtig meget vindenergi - og vi får endnu mere. Og så kan vi risikere, at vi får mere vind, end vi kan bruge i Danmark. Så i stedet for at lukke vindmøller ned og sige - nu producerer vi ikke, selvom vinden blæser - så kan vi sende den steder hen i Europa, hvor de har brug for den og vil betale en ordentlig pris," siger Peter Børre Eriksen, systemanalysechef i Energinet.dk.

Energinet er ved at være færdige med udredningen for den nye svenske forbindelse, som skal strække sig fra syd for Helsingør til Sverige. Og planerne ser positive ud, siger Peter Børre Eriksen.

Login