Strid om grønne indkøb i det offentlige

INDKØB: En satsning på grønne indkøb i den offentlige sektor vil skabe arbejdspladser uden yderligere udgifter til indkøb. Sådan lyder det fra SF. V og K er ikke overbeviste og savner finansiering.

Grønt behøver ikke nødvendigvis at betyde dyrt. En satsning på grønne indkøb kan tværtimod skabe arbejdspladser. Det mener SF's vækst- og miljøordfører, Steen Gade, og han får nu støtte af en ny CONCITO-rapport.

Rapporten peger nemlig på, at der både er et stort klimamæssigt og økonomisk potentiale ved grønne indkøb. Danmark kan ifølge tænketanken spare 2,7 mia. kroner ved at satse på en grøn indkøbspolitik.

Gevinster ved grønne indkøb
Den melding vækker begejstring hos SF, der mener, at rapporten stemmer godt overens med det udspil til en grøn og innovativ indkøbspolitik, som partiet fremlagde i foråret. I udspillet kom SF frem til, at en mere grøn indkøbspolitik vil skabe op til 10.000 nye arbejdspladser i landet.

Login