Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder

PROGNOSE: Frem til 2042 forventer den danske stat at bruge knap 20 milliarder skattekroner på olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af investeringer og skatterabatter. "Ufatteligt", mener Alternativet før samråd torsdag. 

Danmark investerer ikke kun massivt i grønne løsninger som vind- og solenergi. Også den fossile olie- og gasproduktion i Nordsøen får en betydeligt hjælpende hånd fra den danske stat.

Det fremgår af et svar, som skatteminister Morten Bødskov (S) har givet til Folketinget forud for et længe ventet samråd torsdag.

I svaret fra Skatteministeriet lyder det, at Danmark i perioden fra 2017 til 2042 forventes at skyde cirka 19,4 milliarder kroner i nordsøolien i form af investeringer gennem Nordsøfonden og skatterabatter.

Login