Solcelle- og vindmølleejere får udsigt til øget støtte

KORT NYT: Ejere af husstandsvindmøller og solcelleanlæg kan fra 11. februar søge om forhøjet støtte hos Energinet.dk. Det sker som følge af EU-Kommissionens godkendelse.

"Vi har ventet lang tid på dette, og der er nu udsigt til, at solcelle- og husstandsvindmølleejere meget snart kan få den støtte, som de er blevet stillet i udsigt."

Det siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) i en pressemeddelelse på baggrund af EU-Kommissionens godkendelse af aftaler indgået mellem energiforligets partier.

Partierne bag energiforliget aftalte i kølvandet på ændringerne af solcellelovgivningen i 2012 og 2013 en midlertidigt forhøjet støtte til solcelleejere, som leverer solcellestrøm til elnettet. Ligeledes blev partierne enige om forhøjet støtte til husstandsvindmøller i januar 2013.

De forhøjede støttesatser har afventet EU-Kommissionens godkendelser, men forventes nu at blive sat i kraft 11. februar.

Login