SF vil have flere forskningsmidler til grønt landbrug

INTERVIEW: Når forskningsreserven snart skal fordeles, skal der flere midler til at gøre landbruget og fødevareproduktionen i Danmark mere bæredygtig, mener SF. Her er partiets hovedkrav til forhandlingerne.

En større andel af pengene til forskning skal gå til at udvikle grønne løsninger til den danske fødevareproduktion.

Det er hovedprioriteten fra SF - forud for de sidste forhandlinger om forskningsreserven for 2020.

"Når vi ser ind i hvilke muligheder, der er, for at reducere landbrugets udledninger, så er der bare ikke lige så mange hyldevarer, som der er inden for energi- eller transportområdet. Der er ikke vindmøller eller elbiler; der er virkelig brug for at blive udviklet," lyder det fra partiets klimaordfører Signe Munk.

Login