Politikerne skal se at få vendt hockeystaven om

Klimarådets rapport bør give anledning til, at politikerne vender hockeystaven om og fremskynder og intensiverer den grønne omstilling og drivhusgasreduktionerne i starten af dette årti.

Danmark var i januar og februar præget af kolde polarvinde fra nord med sne samt is på søer og fjorde til følge. Uden videre og med ét viste vejrhanen et vejrskift mod sydlige (og varmere) vinde – og inden man havde set sig om kom "foråret", og al snak om en svækkelse af den polare vortex (den polare hvirvel) og en lang hvid vinter var glemt.

Kølige vinde og kras kritik har ligeledes rusket i kølvandet på Klimarådets årlige rapport fra februar, 'Statusrapport 2021 – Danmarks nationale og globale klimaindsats'. En rapport, hvor Klimarådet i skarpe vendinger vurderede anskueliggørelsen af blandt andet den politiske 2030-indsats, og hvordan Danmark når klimamålene. Altså, om regeringens retning er tydelig og baner for at indfri de lovsatte mål fra klimaloven om en reduktion af drivhusgasser til atmosfæren eller ej.

Vi kender målet, men udfordringen er, at det endnu ikke er anskueliggjort, hvordan målsætningerne implementeres mod henholdsvis 2030 og 2050 – mod stigende drivhusgasreduktioner, bæredygtighed og klimaneutralitet af samfundet, som blandt andet Klimarådet anbefaler.

Login