Ringe forventninger inden topmøde-spurt

COP18: De afgørende forhandlinger er indledt mellem verdens klimaministre på klimatopmødet i Doha. Men der er ikke store forventninger i forhold til de afgørende knaster. Det er et pokerspil, hvor det strammer til nu, fortæller klimaforhandlingsekspert.

Og det er der også god grund til sker denne gang. For selvom embedsmændene har forhandlet siden sidste uge, og politikerne nu er stødt til, så er der stadig store knaster, som ikke er løst.

"Forhandlingerne er ikke et lineært forløb, hvor en ting bliver løst af gangen. Det er et pokerspil, hvor det rigtigt strammer til nu. I det spil er det så også blevet tydeligere, hvilke knaster der er de vigtige," fortæller klimaforhandlingsekspert i Greenpeace Tove Maria Ryding.

Ny Kyoto-forpligtelse
Helt afgørende for topmødets succes bliver en aftale om en ny Kyoto-forpligtelsesperiode, da den gamle udløber ved årsskiftet. I øjeblikket forhandler ministrene indbyrdes bag lukkede døre. Nogle af de afgørende forhandlinger finder sågar sted i små baglokaler blandt meget få mennesker. De mere uformelle forhold skal gøre det lettere at opnå en aftale - men hidtil er der stadig afstand mellem parterne, selv internt i EU.

Login