Regnskov-aftale på plads i Cancun

COP16: En skovaftale fra COP16 er første skridt på vejen hen imod en mere bæredygtig udnyttelse af den tropiske regnskov. Det er et stort fremskridt, mener Danmarks COP-forhandler. Også selvom finansieringen af aftalen stadig svæver i luften.

En ny, "gammel" aftale fra COP15
En skovaftale var tæt på at komme på plads sidste år i København, og det er faktisk en næsten uændret skovaftale, som nu er blevet vedtaget. Det var kun nødvendigt at holde ét eneste møde i Cancun, inden teksten blev lagt frem.

"Der er rent faktisk ikke særlig stor forskel på de to aftaler. I København faldt det hele jo fra hinanden til sidst, ellers tror jeg da også, vi kunne have lavet en aftale på det tidspunkt, for landene var klar til det. Men så var alt arbejdet til gengæld lavet til Cancun," siger Peter Iversen.

En detaljeret aftale
Peter Iversen beskriver aftalen som "ret detaljeret," men groft set er ideen, at regnskoven nu får en økonomisk værdi. Hvor den hidtil har været værdiløs for u-landene i kroner og øre, med mindre den blev udnyttet kommercielt, vil det nu kunne betale sig at lade skoven stå, fordi u-landene på sigt vil blive betalt for at beskytte den. Det kræver dog stadig, at det uafklarede punkt omkring finansiering kommer på plads.

Login