Regeringen vil flytte Danmarks Grønne Investeringsfond over i ny superfond

Vækstfonden, EKF - Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond skal samles under én stor investeringsfond ved navn Danmarks Investeringsfond. Det foreslår regeringen som en del af dens nye reformudspil. Samtidig vil regeringen øge fondens samlede kapitalgrundlag med knap seks milliarder kroner. 

Det skal være nemmere for både iværksættere og etablerede virksomheder at 'skalere, udvikle og optimere' deres forretning.

Sådan lyder det i første del af regeringens nye reformudspil 'Danmark kan mere I'.

Derfor foreslår regeringen - som del af reformudspillet - at samle de tre statslige investeringsfonde Vækstfonden, EKF - Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én stor investeringsfond, som skal have navnet  Danmarks Investeringsfond.

Login