Regeringen svarer igen på kritik fra Statsrevisorerne

KORT NYT: Regeringen har taget Statsrevisorernes kritik vedrørende tildeling af forsyningspligtsbevillinger til efterretning, men påpeger samtidig også, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet rettede op på de kritiserede forhold allerede i 2012.

Regeringen mener dog, at der allerede i dag er gennemsigtighed på området, i og med at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet hvert år udarbejder en redegørelse til Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg om forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, som også omfatter en opgørelse af de årlige PSO-indtægter.

Regeringen indvilliger dog gerne i at øge gennemsigtigheden yderligere ved at sende redegørelsen særskilt til Folketingets Finansudvalg og evt. andre udvalg. Samtidig er regeringen også indstillet på at se på spørgsmålet om gennemsigtighed i forhold til den tilskud-/afgiftanalyse, der er aftalt i forbindelse med energiaftalen.

Login