Regeringen lander på 30 procents energieffektivisering

2030-MÅL: Ved det europæiske klimatopmøde senere på måneden vil regeringen kæmpe for mindst 30 procents energieffektivisering. For lavt, siger SF. Venstre vil vide, hvad det kommer til at koste.

Efter alt at dømme tager Danmark til ministerrådsmøde i Bruxelles den 23-24. oktober med et krav om 30 procents energieffektivisering i EU. Det står klart efter et møde i Klima- og Energiudvalget torsdag.

Regeringen lægger op til et mål på mindst 30 procents energieffektivisering i EU i 2030 i forhold til niveauet i 2007.

Endnu mangler regeringen dog det endelige mandat, som den skal have af Europaudvalget. Udvalget holder møde fredag. Venstre vil på mødet have at vide, hvad omkostningerne ved regeringens mål bliver, inden de er parate til at give grønt lys.

Login