Professor: Det kan ikke nytte noget, at et halvt kilo oksekød koster 20 kroner

AFGIFTER: Klimaafgifter på kød er nødvendige, siger ekspert i drivhusgasser og fødevareproduktion efter hed debat. “Vi bliver 9,5 milliarder mennesker, og jorden bliver ikke større. Vi bliver nødt til at regulere vores forbrug.”

Industri, meningsdannere og beslutningstagere var hurtige til at slagte Etisk Råds forslag om en punktafgift på oksekød, da det blev præsenteret mandag.

Man skal gå helt andre veje, mener Landbrug og Fødevarer, der sår tvivl om, hvorvidt en bøfskat overhovedet vil virke. Mens politikere fra Socialdemokraterne over Venstre til Dansk Folkeparti afviser at løfte flere pegefingre over for forbrugerne og skade det danske køderhvervs konkurrenceevne.

Men Etisk Råd har faktisk en rigtig god pointe, når Rådet vil lade forbrugernes omkostninger til oksekød stige.

Login